Profil
Bent Nielsen VVS har været med til opførelsen af langt de flest udlejningsejendomme
i Skive, og foruden nybyggeri er renovering og vedligeholdelse meget store
opgaver for firmaet.
Den tekniske udvikling giver stadig nye muligheder for forbedringer, og
folk vil naturligvis hele tiden ha´ bedre komfort. Det kan andre på en helt
usædvanlig måde få glæde af. Vi havde f.eks. en opgave med udskiftning af
samtlige toiletter til mere moderne vandbesparende i flere større boligblokke.
Så skifter man jo hos alle, uanset standarden. Og så stod vi med en grusom
masse egentlig meget pæne brugte toiletter - og fandt så en rumænsk hjælpeorganisation.
Den fik toiletterne sendt til et hospital under opførsel i Rumænien. Der
er man rigtig glade for dem.
Bent Nielsen VVS nærmer sig de 100 år
Bent Nielsen VVS har sin oprindelse tilbage til 1907. Virksomheden har haft
ansvaret for VVS ved opførelsen af næsten alle Skives udlejningsejendomme
og er et af de største VVS - firmaer i området. Bent Nielsen VVS ApS blev
startet i 1907 under navnet L. P. Christiansen. I 1976 blev VVS forretningen
overtaget af Bent Nielsen, og Bent Nielsens kompagnon siden 1993, Ole Pedersen,
blev indehaver i 1998. Han er daglig leder og står for administrationen
sammen med hustruen.
I Bent Nielsen VVS er man på mange måder bevist omkring ansvar - også omkring
at føre fagets bedste traditioner for omhu og kvalitet videre ved altid
at ha´ mindst en lærling blandt den halve snes medarbejdere i det store
VVS firma. Nye lærlinge giver et frisk pust også i en ellers meget livskraftig
virksomhed. De ser ofte på tingene med nye øjne og får meget inspiration
på fagskolen. Dertil skal man som virksomhed i vores størrelse også påtage
sig et ansvar for viderførsel af det bedste i faget.